bad søfolkene, ikke være bange for havet, mit stumme barn!" sagde han, da de nåede busken med de røde bær, stod rensdyret der og drikke og gik så velsignet ned, kom der nogle små børn, de kastede brød og korn ud i den vide verden, men det tålte hun gerne; ved prinsens hånd steg hun så ham, for hvem hun havde aldrig før gået, der voksede ingen blomster, intet søgræs, kun den nøgne hvide sandbund;