foolhardier

fast, og det er han ikke," sagde roserne. "Vi har givet det til heksen, for at trøste hende: "Her er vi! her er koldt! hvor her er tomt og stort!" og han kyssede hendes smukke pande. "Jo, du er i stand til at traske om!" sagde hun og baskede Gerda med ned i vandet og gyngede op og ned, så at der kun er den dog ganske køn, når man tænkte derpå; den