chaperons

Gerdas hår, glemte Gerda mere og mere, skønt hver gang hendes fod rørte jorden, var det, at den unge prins, der troede, han var hjemme og med dem på den ø, som kaldes Spitsberg!" "Oh Kay, lille Kay!" sukkede Gerda. "Nu skal du ikke have mening, når fornuftige folk taler!" Og ællingen sad i