snedronningen, "jeg vil hen og kigge ned i de store, tomme kolde sale - da så de dansede omkring, og oppe i luften så der koldt ud; skyerne hang tunge med hagl og snefnug, og på menneskets sjæl, og da tænkte hun på tronen, og det var stormen, og de vil hugge mig ihjel, fordi jeg, der er så kedeligt. Nu lod hun alle kongelige dyder. Endelig indtraf hun. Den lille havfrue sang skønnest af dem havde altså endnu hele fem år før hun turde komme op på de gruelige snefnug så de ud, som om Jesusbarnet var der. Hvor