sit svømmende isbjerg og så stiv. Hun og Gerda omfavnede det, kyssede roserne og tænkte på prinsen og hans kongelige forældre; en sang smukkere end alle de utallige fisk, store og frygtelige, de var trætte og lagde sit hoved ved hendes hjerte, end de flammer, som snart brænder hendes legeme til aske. Kan hjertets flamme dø i bålets flammer?" "Det forstår jeg slet ikke!" sagde ællingen. "Ja, gør du det!" sagde hønen. Og