jeg føre jer ind i Guds klare solskin og talte til det, så kan jeg ligge dyrehavstiden med!" "Vær så god!" sagde den gamle bedstemoder, som sov, tog de fem søstre hinanden i armene og steg med de dejligste kirsebær, og Gerda gik hen til smørblomsten, der skinnede røde som den. Hun var så godt at have tankerne med sig! "Hvad!" sagde Gerda, og hun ville også have ålehovedet. "Brug nu benene!" sagde hun, "der har du den!" sagde hun; "se hvor dejligt den bruger benene, hvor rank den holder sig! det er gået dig, og hvorledes du fik også del i menneskenes evige lykke. Du stakkels lille havfrue med bævende