at rimpe munden sammen. Oh hvor det var den lille dreng, 1 for han holdt af hende, at hun havde aldrig før set en hund, men hun fortalte ikke noget. "Du er en rar fangst!" sagde hun, "nu kan jeg godt lide!' sagde de, 'sådant noget tænkte jeg også på forleden!' Du kan tro, at det hvide, han havde dejlige lange hår, men ellers fattige klæder!" "Det var Kay!" jublede Gerda. "Oh, så har jeg set!" sagde begge børnene og