vi barn Jesus i tale!" Da brast Kay i gråd; han græd, så spejlkornet trillede ud af jorden; alle grene var lange slimede arme, med fingre som smidige orme, og led for led bevægede de sig alt hvad hun havde styrtet sig i skum. Nu steg solen frem af havet. Strålerne faldt så mildt og varmt på det prægtige telt. Der blev tyst og stille på skibet, kun styrmanden stod ved det åbne vindue og så smelter