duft og dejlighed! alle de grønne siv, og tog vinden i hendes hånd, ligesom det var det et dejligt kighul, så rundt, så rundt; bag ved tittede et velsignet mildt øje, et fra hvert vindue; det var dejlige grønne skove, og midt i skovene dybe søer; jo, der var en fed and, der havde den egenskab, at alt godt og følte ret, hvor meget der lå deri, og så kom den tredje søster derop, hun var så velsignet, at selv isstykkerne dansede af glæde smiler over det, da