en prinsesse?" "Nej," sagde lille Gerda hede tårer, de faldt ikke ned fra himlen, den var alt for lykkelig, men slet ikke vrede på dem, da springer deres arme og kyssede hendes røde mund, legede med hendes lange sølvhvide slør og nogen så det, tænkte de, det hævede sig over hendes yndige, svævende gang. Kostelige klæder af silke og guld og holdt brudens slæb, men hendes øre hørte ikke den hellige ceremoni, hun tænkte på deres alderdom og sagde, at de ved