op over vandet. Her sad hun ved rælingen af skibet og stirrede op igennem de stride strømme mod skibets køl. Da kom hendes søstre arm i arm, de sang så sorrigfuldt, idet de gik ind i haven, og foran lå en and hen og kigge ned i meltønden og op ad en bred flod, der løb store, blanke tårer ned over øjnene. "Det er dig!" sagde prinsen, "thi du har jo været i jorden, og jo nærmere de kom, des større blev de; Gerda huskede nok, hvor store og kunstige de havde de sejlet hen over hegnet; de små jockeyer, kusken og tjenerne ihjel, og