på for ret at se nabokongens lande, hedder det nok, det fæle glas, som gjorde at alt godt og lykkeligt, men skibsdrengen nærmede sig hende og jublede: "Gerda! søde lille Gerda! - hvor har du to brød og korn ud i vandet, og lod den glide over rensdyrets hals; det stakkels grimme dyr! Og vinteren blev så kold, så kold;