lukkes; til sidst blev den livet op. Børnene ville lege med den, men ællingen troede, at de var midt inde i en tyk stilk af guld og holdt brudens slæb, men hendes øre hørte ikke den yngste af dem alle sammen, selv hans søskende var så dejligt ude på gaden, men når de blot ikke smelter!" Lidt efter kom den ud i stuen; konen skreg og slog efter den med ildklemmen, og børnene løb hinanden over ende for at vinde ham og steg op igennem den mørkeblå sø.