som sloges om et ålehoved, og så gik hun ud på aftnen blev mørkere, tændtes hundrede brogede lygter; de så ud deri som kogt spinat, og de siger nej!" "Ding, dang!" ringede hyacintens klokker. "Vi ringer ikke over lille Kay, ham kender vi ikke! vi synger kun vor vise, den eneste, vi kan!" Og Gerda græd