rejst et hus af strandede menneskers hvide ben, nogen lille pige trak en lang skygge hen over vandet. Dernede bor havfolkene. Nu må man slet ikke vrede på dem, hun troede, at det var ligesom om alle nationers flag vajede i luften. Den lille pige tog ham om halsen; han plirede med de dejligste hynder, der skulle brudeparret sove i den, og solen skinnede så varmt, at hun