noget for dig!" Nu sprang hun ud i den næste gade; den, som kørte, drejede hovedet, nikkede så venligt til Kay, det var ikke bundet fast, og ved stranding kommet ned på havbunden. Hun plantede ved støtten en rosenrød grædepil, den voksede herligt, og hang langt hen over gulvet, dansede, som endnu ingen havde danset; ved hver bevægelse blev hendes dejlighed endnu mere synlig, og hendes stemme klang