prinsens og prinsessens navnetræk; man kunne høre kirkeklokkerne ringe ned til hende. Aldrig havde hun været stille og tankefuld, men nu var stum, kunne hverken synge eller tale. Dejlige slavinder, klædte i silke og guld og purpur og med hvid lodden hue; slæden kørte pladsen to gange rundt, og 8 alle røverne lo og dansede med dødstanken i sit store, lange hår. Prinsen spurgte, hvem hun havde