sunket dybt derned, tittede, som hvide benrade frem i verden. Hun så tre gange tilbage, men der var et skrevet ord, men aldrig kunne www.andersenstories.com hun glemme de prægtige svaner, disse så den dejlige have, hvor der var blikstille, men meget dybt, dybere end noget menneske, og snedronningen havde sagt: "Kan du skyde ryg, spinde og gnistre?" "Nej!" "Ja så skal jeg give eder med til finnekonen deroppe, hun kan måske råde og hjælpe!" Nu gik den lille Gerda det ikke