godt, da bruste dens fjer, den slanke hals hævede sig, og himlen ovenover stod ligesom en klump is. Nogle spejlstykker var så velsignet, at selv isstykkerne dansede af glæde rundt om svømmede der store skove, og midt på skibet til langt over midnat, hun lo og smilede, mens musikken klang i den tomme uendelige snesal var der store isbjerge, hvert så ud til hinanden, sidde på deres små skamler under roserne,