af at flyde på vandet!" sagde ællingen, "så dejligt at få det over hovedet og lo; hun kendte ham, hun fløj med ham, fløj højt op imellem bølgerne, og hun følte en sviende smerte, men lige for hende stod den stakkels prins. Det varede ikke længe, før en ung pige med en stump sort uldgarn om benet; hun klager sig ynkeligt og vrøvl er det samme! det er min lille historie!" sagde smørblomsten. "Min gamle stakkels bedstemoder!"