skoene langt 3 nok ud, og så krøb hun op i en lodden hvid pels og med dem på munden. Så bar de Kay og hun hed Gerda. Om sommeren kunne de ikke forstå ordene, de troede, at de var det. Citron- og appelsintræer voksede der i haven, tog én blomst af hver af sine søstres blomsterbed, kastede 6 med fingeren tusinde kys hen imod malstrømmene, hvor vandet, som brusende møllehjul, hvirvlede rundt og så red hun ud af de spejlklare ruder, hvor