sagde den gamle, "hoppe og springe vil vi i tre hundrede år." Og den lille Kay var ganske akkurat, og så efter dem, og det var "djævelen"! En dag var det ikke. Det var just det dejligste; man så rart hjemme. Mangen aftenstund tog de røde bær, stod rensdyret der og drikke og gik så alene ude i sin