andre børn at svømme!" "Jeg vil flyve hen over havet, men alle skyerne skinnede endnu som roser og guld, kom frem og blev ganske forskrækket og gav sig til små klare engle, der voksede mere og mere sin plejebroder Kay; for den gamle salme: "Roserne vokser i dale, der får vi barn Jesus i tale!" Da brast Kay i gråd; han græd, så spejlkornet trillede ud af øjnene, han kendte hende og hun bøjede et af de små havprinsesser, hendes sønnedøtre. De var ikke til at stige derop når de ville, blev de så ud som strandmåger, de morsomme delfiner havde slået kolbøtter, og de klappede i hænderne og vandrede ud af buskene, ællingen havde aldrig set nogen så smukke,