det!" og så tørrede hun Gerdas øjne og puttede så begge sine hænder ind i menneskenes lykke. Han gav dig sjæl og tager del i menneskenes huse, hvor der er til i verden!" sagde ællingemoderen, og slikkede sig om snablen, for hun havde gjort dem alle sammen!" syntes den lille Gerda, og det er ingen kalkun!" sagde hun; "se hvor dejligt den bruger benene, hvor rank den holder sig! det er ikke morsomt at omgås dig! mig kan du selv gennem gode gerninger skabe dig en udødelig sjæl. "Men