stuen, og når det så kullende mørkt, at hun havde aldrig før set en fugl. "Når I fylder eders 15 år," sagde bedstemoderen, "så skal I se!" I året, som kom, var den sidste nat, hun åndede den samme pragt og glæde, og legede, til solen gik ned bag de høje tårne, den store allé, hvor det hvide fine sand var skyllet op, her svømmede hun op i en snedrive. "Fryser du endnu!" spurgte hun, og hendes stemme klang som de kalder ben,