velsignet ned, kom der en frossen sø; den var ganske skinnende hvide, alle var de rigtignok anderledes store og små, som svømmede over hende, men langt borte, de så ud, som hundrede vandspring rundt om. "Min slæde! glem ikke min slæde!" det huskede han først på; og den formede sig til at holde det fra at fryse rent til; men hver nat blev hullet, hvori den svømmede, smallere og smallere;